Moskva ryster efter jordskælv nord for Japan
Indbyggerne i Moskva kunne fredag morgen fornemme rystelserne af et særdeles kraftigt jordskælv, der ramte i det Okhotske Hav mere end 5000 kilometer fra Ruslands hovedstad, skriver nyhedsbureauet AFP.
Skælvet blev målt til 8,2 på richterskalaen af USA's geologiske institut, der overvåger jordskælv i hele verden.
De russiske myndigheder udsendte i første omgang et tsunamivarsel for landets største ø, Sakhalin, der ligger et par hundrede kilometer fra jordskælvets epicenter.
Men kort efter blev advarslen om at "forlade udsatte områder og søge til højere grund" afblæst.
Jordskælvet ramte i 600 kilometers dybde, og godt 1000 kilometer nord for Japans nordligste ø.
Japan blev i 2011 ramt af en tsunami efter et jordskælv, der blev målt til 9,0 på richterskalaen.
Flere end 15.000 mistede livet som følge af ulykken, der kostede massive skader og ødelagde et atomkraftværk i landet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned