En bevæbnet mand, der kørte på motorcykel, røvede tirsdag et kasino i Las Vegas for jetoner til en værdi af godt 8,3 millioner kroner.
Røveren gjorde sin entre i Bellagio-kasinoet tirsdag eftermiddag iført en styrthjelm, der dækkede hans ansigt, oplyser en talskvinde for politiet i Las Vegas. Herefter gik han direkte hen til et bord, hvor der blev spillet terninger.
- Han trak en pistol, beordrede alle til at forholde sig i ro og tog jetoner for omkring halvanden millioner dollar, siger polititalskvinden.
Den uidentificerede gerningsmand løb derefter tilbage til sin motorcykel og flygtede vestpå ad Flamingo Boulevard.
Politiet tror, at det er samme person, der i sidste uge røvede Suncoast Casino i Las Vegas.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned