Helt til sin dødsdag var Libyens tidligere leder, Muammar Gaddafi, en yderst holden mand.
Ifølge nyhedsmediet LA Times var oberst Gaddafi nemlig god for mere end 200 milliarder dollar (1068 milliarder kroner). Det viser en opgørelse, som libyske repræsentanter har foretaget.
Værdierne var fordelt på en lang række bankkonti, i form af ejendomme, store mængder guld og enorme kontante beløb.
Hvis det svimlende beløb på over en billion kroner er korrekt, så var Muammar Gaddafi verdens rigeste mand, da han for en uge siden blev dræbt. Det skriver nyhedssiden businessinsider.com.
Den anslår, at han var tre gange så rig som mexicaneren Carlos Slim, der ellers topper Forbes liste over verdens rigeste mænd i 2011.
Han skulle være god for 74 milliarder dollar (395 milliarder kroner). Nummer tre på listen er Microsofts grundlægger Bill Gates, som tegner sig for 56 milliarder dollar (300 milliarder kroner).
Det er tidligere blevet afsløret, at Gaddafi havde gemt mere end to milliarder kroner hos vores norske naboer, mens det er kommet frem, at han havde skjult mere end 10 milliarder i en svensk bank.
Hans rigdom skyldes de store oliereserver, og at Gaddafi og hans nærmeste støtter styrede oliereserverne, selvom meget af værdien af olien i udgangspunktet tilhørte landets centralbank.
De store rigdomme er ikke kun gået til Gaddafi selv - hans regime har blandt andet sørget for bedre drikkevand i store dele af landet samt store bevillinger til skoler og uddannelsesinstitutioner.
Men den rigeste i Libyen - og efter alt at dømme i hele verden - var altså Gaddafi selv.
Det er forsat uafklaret, hvad der skal ske med hans værdier. USA og de europæiske lande har signaleret, at de ønsker at give dem tilbage til overgangsrådet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned