Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak er blevet indlagt på et hospital i den egyptiske kyst- og ferieby Sharm el-Sheikh, oplyser sikkerhedskilder.
Årsagen til indlæggelsen af den 82-årige Mubarak er ikke oplyst.
- Mubarak blev bragt på Det Internationale Hospital i Sharm el-Sheikh til eftermiddag under meget kraftige sikkerhedsforanstaltninger i byen, siger sikkerhedskilden til nyhedsbureauet AFP.
En kilde på hospitalet ønsker ikke at kommentere oplysningen, men siger, at Egyptens sundhedsminister snart vil komme med en erklæring.
Mubarak har boet i Sharm el-Sheihk, siden han den 11. februar i år blev tvunget til at træde tilbage som Egyptens præsident som følge af massive folkelige demonstrationer i landet.
Samme dag rejste han og familien fra hovedstaden Kairo til kyst- og feriebyen ved Det Røde Hav.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned