Egyptens præsident, Hosni Mubaraks NDP-parti ligger som ventet til at få en meget overbevisende sejr ved weekendens parlamentsvalg.
Ifølge den statsejede avis al-Akbar har NDP vundet 209 af parlamentets 508 pladser i første runde. Uafhængige kandidater har vundet syv pladser, oppositionen har vundet fem, mens der skal en ny valgrunde til for at placere 283 pladser.
Resultaterne i fire valgkredse er annulleret.
Bevægelsen Det Muslimske Broderskab, der er forbudt, kontrollerede en femtedel af det afgående parlament, men denne gang går det ikke godt.
Partiets kandidater stiller op som uafhængige, og bevægelsen har sagt, at ingen af dens kandidater har vundet i første valgrunde.
Menneskerettighedsgrupper, oppositionen og politiske analytikere siger, at myndighederne også ved dette valg har gennemført omfattende svindel for at sikre NDP sejren.
Regeringen, der har afvist at lade observatører følge valget i søndags, siger, at valget er foregået frit og retfærdigt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned