Næsten 300.000 syrere meldes på flugt efter jordskælv
Statslige medier melder om masseflugt. Antal gælder formentlig kun i områder i Syrien under regerings kontrol.
Over 298.000 mennesker er sendt på flugt i Syrien efter mandagens ødelæggende jordskælv i regionen.
Det rapporterer Syriens statslige medier.
Det gælder tilsyneladende de områder i den nordlige del af landet, der kontrolleres af den syriske regering. Altså ikke de områder, der kontrolleres af oprøre, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der er åbnet 180 lejre for folk, der har måttet forlade deres hjem, siger den syriske minister for kommunale anliggender og miljø, Hussein Makhlouf.
Det store jordskælv i det sydlige Tyrkiet ramte tidligt mandag. Det blev målt til 7,8 og blev fulgt af en række store efterskælv.
Der er et stort antal døde på begge sider af grænsen. Den seneste opgørelse fra onsdag formiddag siger over 11.200 døde.
Den nordvestlige syriske region Idlib er under oprøreres kontrol. Her meldes om desperate forhold. Der er store ødelæggelser, og der mangler mad, medicin og andre forsyninger efter det voldsomme jordskælv.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned