Nasas ældste astronaut vender tilbage til Jorden på 70-års fødselsdag
Nasa-astronauten Don Pettit bliver bragt til sundhedstjek efter landing i Kasakhstan søndag, som er også dagen, hvor han fylder 70 år. Foto: Bill Ingalls/Reuters
Veteranastronaut var mærket, men havde det ifølge Nasa godt, da han landede i Kasakhstan efter syv måneder.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Mange ældre fejrer måske fødselsdag med kage og en rolig familiekomsammen.
Men Nasa-astronauten Don Pettit susede søndag mod Jorden med høj hastighed, da han fyldte 70 år.
Sammen med to russiske kosmonauter landede han søndag i Kasakhstan på sin egen runde fødselsdag efter syv måneders mission på den Internationale Rumstation (ISS).
Pettit er den ældste aktive astronaut i den amerikanske rumfartsadministration.
Han så ifølge nyhedsbureauet AFP en smule mærket ud, efter at han var landet i et afsidesliggende område i Kasakhstan.
Annonce
Men ifølge Nasa havde Pettit det "godt og sådan, som det kan forventes, efter at han vendte tilbage til Jorden".
Senere skal han videre til den kasakhiske by Karaganda, inden han skal med et Nasa-fly til Johnson Space Center i Texas.
Soyuz-rumkapsel lander i Kasakhstan med tre besætningsmedlemmer fra Den Internationale Rumstation. Foto: Bill Ingalls/Reuters
Det er fjerde gang, Don Pettit er i rummet.
Denne gang var han 220 dage afsted, og det bringer hans samlede tid i kredsløb op til 18 måneder i løbet af den 29 år lange karriere.
De to russiske kolleger, som landede samtidig med Pettit, er Aleksej Ovtjinin og Ivan Vagner.
Astronauterne sendte en tommel op til kameraerne, efter at de var landet, mens hjælpere bar dem væk.
De var tilbage på Jorden, blot tre timer efter at de havde afkoblet sig fra Den Internationale Rumstation.
Trioen nåede i løbet af deres mission omkring Jorden 3520 gange.
I rummet - som er et af de få områder, hvor USA og Rusland stadig samarbejder - undersøgte astronauterne blandt andet plantevækst, vandsystemer, og hvordan ild opfører sig under forhold med lav eller ingen tyngdekraft.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned