Natos operation i Libyen lakker mod enden, og siden militæralliancen begyndte sine missioner og bombekampagne mod Gaddafi-mål for snart syv måneder siden, har Nato-fly har været på vingerne tusindvis af gange.
Kampfly fra forsvarsalliancen har lettet ikke færre end 26.156 gange fra deres baser i Middelhavsregionen, siden den internationale operation i Libyen blev sat i gang den 31. marts.
Det fastslås i en officiel meddelelse fra Nato.
Alliancen uddyber, at kampflyene er gået i luften for at identificere og angribe fjendtlige mål sammenlagt 9634 gange, selv om netop denne type missioner ikke altid har ført egentlige kamphandlinger med sig.
Samtidigt fastslår Natos øverstkommanderende, admiral James Stavridis, at alliancen nu bør stoppe sin libyske mission.
- Jeg vil anbefale en tilendebringen af denne mission, skriver admiralen på sin officielle Facebook-side.
Anbefalingen præsenterer han for ambassadørerne for alliancens 28 lande, der mødes til et ekstraordinært møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles senere fredag.
Og det er med Libyen øverst på dagsordenen.
Ifølge Ritzaus oplysninger har ambassadørerne alle nødvendige oplysninger og fuldt mandat til at afblæse Nato-operationen, hvis de vurderer, at situationen er moden.
Operationen består af tre dele: En våbenembargo, en flyveforbudszone og så selve bombekampagnen, der skal beskytte civilbefolkningen, lyder det.
Nato har haft 12 krigsskibe til at patruljere den centrale del af Middelhavet for at håndhæve embargoen. De er gået om bord 296 gange på andre skibe, men der er kun 11, som er blevet nægtet adgang til libyske havne.
Det danske flyvevåben har været på vingerne og gennemført i alt 594 missioner i Libyen og kastet 923 præcisionsbomber, oplyser Flyvertaktisk Kommando.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie