Netanyahu: Israel har brug for en stærk zionistisk regering
Dette er vores land - vi har intet andet, sagde Benjamin Netanyahu i sin tale natten til onsdag i Tel Aviv. Foto: Ronen Zvulun/Reuters
Ronen Zvulun/Reuters
Israel har brug for en regering, der kan samarbejde tæt med USA's præsident, siger Benjamin Netanyahu.
Israel har brug for en stærk, stabil zionistisk regering, der kan samarbejde tæt med USA's præsident, Donald Trump.
Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i sin tale natten til onsdag.
Valgstedsmålinger efter tirsdagens valg viser som ventet dødt løb mellem de to største partier i Israel, Netanyahus Likud og Blå og Hvid.
- Vi venter stadig på resultaterne, men én ting står klart: Staten Israel står over for et historisk valg med fantastiske muligheder såvel som store udfordringer foran os, siger Netanyahu ifølge The Guardian.
- Den eksistentielle trussel fra Iran og dets allierede - vi kæmper mod dem uden frygt, og i løbet af det seneste år har vi styrket vores forsvar og oplevet økonomisk vækst.
De første valgstedsmålinger efter tirsdagens valg viser ifølge israelske tv-stationer, at premierminister Benjamin Netanyahus Likud-parti står til at få mellem 31 og 33 pladser i det israelske parlament, Knesset. Blå og Hvid står til at få mellem 32 og 34 pladser.
- Meget snart vil århundredets plan blive præsenteret af min nære ven præsident Trump, og forhandlingerne med præsident Trump vil forme Israels fremtid for de kommende generationer, siger Netanyahu.
Det sker med henvisning til USA's fredsplan for Mellemøsten, der angiveligt snart bliver præsenteret.
- Og på grund af dette har Israel brug for en stærk og stabil zionistisk regering.
- Der kan ikke være en regering, der støttes af antizionister, arabiske allierede som ikke tror på Israel som en jødisk og demokratisk stat, siger Benjamin Netanyahu ifølge The Guardian.
Resultaterne fra tirsdagens valg ventes i løbet af onsdagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned