Netanyahu: Israel opnåede sine mål med angreb
- Angrebet i Iran var præcist og kraftfuldt og opnåede alle sine mål, siger Netanyahu. (Arkivfoto). Foto: Nir Elias/Ritzau Scanpix
Missilproduktion samt Irans forsvar blev ramt i angreb fra Israel, som var modsvar på byge af missiler.
Det var et "præcist og kraftfuldt" angreb, som ramte Iran natten til lørdag.
Sådan lød det søndag fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, lidt over et døgn efter at israelske kampfly i tre bølger angreb militære mål i Teheran og det vestlige Iran.
- Vi lovede, at vi ville svare igen på det iranske angreb, og lørdag slog vi til, sagde Netanyahu.
- Angrebet i Iran var præcist og kraftfuldt og opnåede alle sine mål.
1. oktober udførte Iran sit andet direkte missilangreb på Israel som led i de gensidige angreb mellem de to lande samt iranskstøttede militser i lande nær Israel.
Efter det israelske angreb har Iran sagt, at fire iranske soldater blev dræbt, men at der i øvrigt kun skete begrænsede skader.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned