Firmaer fra blandt andet oliebranchen og tobaksindustrien har dannet et netværk, der har som hovedformål at yde indflydelse på, hvordan EU's politikker bliver udformet. Sådan skriver forskere i det lægevidenskabelige tidsskrift Public Library of Science (Plos).
Verdens andenstørste tobaksproducent British American Tobacco (BAT) har siden 1995 stået i spidsen for et netværk af virksomheder som producerer kemikalier, olie og madvarer, der har været med til at præge udformningen af EU's system for vurdering af skadelige stoffer.
- BAT og dets allierede virksomheder har fundamentalt ændret den måde, hvorpå al EU-politik bliver til, siger Katherine Smith fra Universitet i Bath i Storbritannien, der er medforfatter til artiklen i Plos.
- Det øger sandsynligheden for, at EU vil lave politikker, der i høj grad fremmer store firmaers interesser, inklusive dem der producerer produkter, som skader helbredet, mere end det fremmer borgernes interesser, siger Smith.
Forskerne skriver også, at embedsmændene i EU ofte ikke er klar over BAT's indflydelse, muligvis fordi netværket ofte benytter en tredjepart til at ytre dets budskaber, herunder tænketanke og konsulenter.
Undersøgelsen af BAT-netværket har involveret forskere fra både Bath Universitet og Edinburgh Universitet. Tilsammen har man undersøgt over 700 interne BAT-dokumenter, der rummer information om netværkets forsøg på at præge EU's politik. Forskerne har også interviewet lobbyister og relevante europæiske politikere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie