New Yorks justitsminister sagsøger Trump for bedrageri
Ifølge søgsmål har Trump Organization gjort sig skyldig i svindel. Foto: Ritzau/Scanpix REUTERS/ Joshua Roberts
JOSHUA ROBERTS
Ifølge søgsmål har Trump Organization gjort sig skyldig i svindel. Det afvises imidlertid af organisationen.
Delstaten New Yorks justitsminister sagsøger onsdag den tidligere amerikanske præsident Donald Trump for bedrageri.
Sagen er blevet anlagt ved en domstol på Manhattan.
Beskyldningerne i søgsmålet lyder blandt andet, at Trump Organization i forbindelse med årlige finansielle beretninger fra 2011 til 2021 har gjort sig skyldig i "flere tilfælde af svindel og vildledning".
Også den tidligere præsidents søn Donald Trump Jr. og datter Ivanka Trump sagsøges.
Søgsmålet kommer efter flere års efterforskning, som New Yorks justitsminister, Letitia James, har stået for.
Trump Organization har kaldt James' beskyldninger "grundløse".
Efterforskningen har blandt andet drejet sig om, hvorvidt organisationen indberettede fejlagtige ejendomsværdier med det formål at kunne optage lån og få skattefordele.
Onsdagens søgsmål kommer efter et længere og omdiskuteret forløb.
Her har James beskyldt Trump, hans selskab og nogle familiemedlemmer for bevidst at have forsøgt at forhale processen. Det skal de have gjort ved at ignorere stævninger og undgå at afgive forklaring.
Den tidligere republikanske præsident har beskrevet efterforskningen som en politisk motiveret heksejagt. Letitia James er demokrat.
Trump overvejer at stille op som præsident igen i 2024.
Han har, siden han gik af som præsident, været involveret i flere juridiske processer.
Blandt andet har forbundspolitiet FBI foretaget en ransagning i Trumps private bolig Mar-a-Lago i Florida den 8. august. Det skete i forbindelse med en undersøgelse af hans håndtering af dokumenter fra præsidenttiden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned