En niårig dreng og hans 14-årige søster er blandt de otte overlevende efter et flystyrt i det nordlige Rusland, hvor 44 mennesker mistede livet.
Også børnenes mor blev dræbt i ulykken, mens niårige Anton Terekhin og hans 14-årige søster, Anastasia, er indlagt på hospitalet med svære kvæstelser.
Familien kommer fra den russiske ø Sakhalin i det nordlige Stillehav, og de var på vej til byen Petrosavodsk for at besøge børnenes onkel. Det skriver netavisen lifenews.ru.
- Både Anton and Nastya (Anastasia) er bevidstløse med alvorlige forbrændinger og sår, siger en lokal katastrofemedarbejder.
Onklen var mødt op for at hente børnene og deres mor i lufthavnen, og han blev angiveligt vidne til ulykken, der fandt sted kort før midnat nær lufthavnen i Petrosavodsk omkring 50 kilometer fra Sankt Petersborg.
Ulykken skete, da flyet af typen Tupolev-134 pludselig brød i brand under en nødlanding og brækkede over i flere stykker.
Ifølge nyhedsbureauet Interfax var hovedparten af passagererne russiske statsborgere, og der er da også flest russere blandt de omkomne.
Men også en svensker, en hollænder og to ukrainere mistede livet, mens en familie på fire med russisk og amerikansk statsborgerskab ligeledes blev udslettet, oplyser de russiske myndigheder.
En stewardesse overlevede som det eneste besætningsmedlem ulykken.
Mange af passagererne blev kastet flere hundrede meter væk fra det sted, hvor flyet ramte jorden, og det betegnes derfor som lidt af et mirakel, at otte mennesker overlevede.
Årsagen til ulykken kendes endnu ikke, men flyets databoks, der muligvis kan kaste lys over omstændighederne omkring styrtet, er fundet.
Passagerflyet ejes af RusAir, som hovedsageligt beskæftiger sig med charterflyvninger mellem det vestlige Rusland og Østeuropa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned