Lederen af De Liberale Demokrater, Nick Clegg, kalder valgresultatet for skuffende for tilhængerne af det tredje store parti i britisk politik.
Den 43-årige partileder, som overraskende fik en dominerende plads i valgkampen, blev selv genvalgt i sin valgkreds Sheffield Hallam, hvor han sammen med sin spanske hustru Miriam blev hyldet af sine tilhængere.
Men i forhold til meningsmålingerne op til valget, der på et tidspunkt viste, at De Liberale Demokrater kunne blive større end arbejderpartiet Labour, var valgets udfald en skuffelse for centrum-venstre partiet.
- Det har helt åbenlyst været en skuffende aften for De Liberale Demokrater. Vi har simpelt hen ikke opnået det, som vi håbede på, siger Clegg.
- Jeg mener, at vi førte en positiv kampagne, som var fuldt af håb og optimisme, og vi fik mange til at engagere sig i valget, også selv om ikke stemte på de liberale på valgdagen, tilføjer han.
Clegg har ikke afsløret meget om, hvordan han vil bruge de godt 60 pladser, han har får i det nye parlament, men har i stedet opfordret til omtanke:
- Jeg tror ikke, at nogen bør skynde sig og stille krav eller træffe beslutninger, hvis de ikke er holdbare. Vi må tage os tid, så vi kan give befolkningen den gode regering, som den fortjener i disse vanskelige og usikre tider.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned