Nobels fredspris kan bruges til klimaopråb eller kritik af krigen

Spekulationerne tager til før uddelingen af Nobels fredspris i Oslo fredag.

For i år er det måske mere oplagt end nogensinde, at prisen bliver brugt til at sende et budskab.

Spørgsmålet er, hvad komitéen bag prisuddelingen ønsker at råbe op om.

Eksperter ser to oplagte bud for sig.

Den ene fløj peger på, at prisen vil gå til kritikere af den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans krig i Ukraine.

Et højaktuelt tema, som i forvejen har hele verdens opmærksom.

Den anden fløj tror, at komitéen i stedet vil slå et slag for den altid aktuelle klimakrise og på den måde understrege behovet for en større indsats.

Henrik Urdal, leder af Peace Research Institute Oslo, mener, at den hviderussiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, og den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj fortjener at modtage prisen i fællesskab.

- De er begge mestre af ikkevoldelige prodemokratiske aktiviteter i deres lande.

- Og både Navalnyj og Tikhanovskaja har været meget fremtrædende kritikere af krigen i Ukraine, siger han.

Prisen kan også gå til organisationer, som beskæftiger sig med krigen.

Det vil for eksempel være en klar afstandtagen til Putins krig, hvis prisen går til dem, der undersøger formodede krigsforbrydelser i Ukraine.

Af disse kan nævnes Den Internationale Straffedomstol og det undersøgende medie Bellingcat.

Selv om han er blandt favoritterne hos bookmakerne, så vil det være en overraskelse og måske lidt af et sats at give prisen til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Under krigen er han blevet en symbolsk figur på ukrainernes modstand. Men en fredspris vil nok være at overgøre det, lyder det fra Urdal.

For det vil være risikabelt for komitéen at give prisen til en præsident, som er i krig. Også selv om det er ukrainerne, som krigen bliver ført imod.

- Der vil altid være grusomheder. Også fra ukrainsk side, siger Urdal.

Krigen i Ukraine har selvsagt sat sit præg på verden i år.

Men det har også været et år med flere ekstreme vejrfænomener, som er fremprovokeret af klimakrisen.

Af eksempler kan nævnes Europas voldsomme hedebølger og enormt ødelæggende oversvømmelser i Pakistan.

- Nobelkomitéen vil have en unik mulighed for at sige, at de mange kriser, som verden står overfor, skal løses i fællesskab ved at give fredsprisen til klimaforandringerne, siger Oda Andersen Nyborg, leder af Norges Fredsråd.

Mere specifikt nævnes klimaaktivister som svenske Greta Thunberg og den britiske naturformidler David Attenborough.

Derudover kommer et bud fra den lillebitte østat Tuvalu i Stillehavet. Klimaforandringer truer øens eksistens, og landets udenrigsminister Simon Kofes dundertaler kan måske sikre ham fredsprisen.

Endelig kan det også være, at der slet ikke findes en modtager af prisen. Sådan gik det for 50 år siden.

Og sådan bør det måske gå igen i år, mener Sverre Lodgaard, som er forsker ved Norsk Udenrikspolitisk Institutt.

- Ingen kan hævde at have gjort nogen store gennembrud på fredsområdet. Konflikterne virker endeløse, og traktater synes at være til for at blive brudt, siger han.

/ritzau/AFP