Nordkorea åbner by for turister fra vesten
Nordkorea, det ellers så hemmelige land, der er kendt for at spille med sine militære muskler, vil give flere vestlige turister chancen for at komme på besøg - i et lille område.
Et kinesisk rejsebureau er begyndt at sælge rejser til grænsebyen Sinuiju.
Timingen kan forekomme overraskende, efter Nordkorea den seneste tid har provokeret med militære øvelser og missilaffyringer.
Turen giver udenlandske turister chancen for at rejse på dagture i det hemmelige land.
Nordkorea er i vid udstrækning afskærmet fra turister, og turister fra vesten er kun tilladt adgang på strengt kontrollerede ture.
Koryo Tours, der ligger i Beijing, er specialiseret i ture til landet, og rejsebureauet har i årevis søgt om at arrangere dagture fra Sinuiju, fortæller medejer af selskabet Simon Cockerell.
Dagturene, som bliver udbudt fra juni, kommer til at koste 1200-2000 yuan (1130-1870 kroner).
- Der er en anden stemning, for det er et større område for handel med Kina. De har mange kinesiske varer, og hver dag kan du se Dandong (i Kina), der er så meget rigere, siger Simon Cockerell.
Nordkorea grænser op til Kina. En flod adskiller de to byer Dandong og Sinuiju.
Nordkorea er stadig et nicherejsemål. De fem største rejsebureauer, der arrangerer ture til landet, deler 4-5000 turister om året.
- Det er klart, at vi ikke taler om masseturisme. Mine kunder er folk, som er interesserede i politik, sociale forhold og anderledes oplevelser, siger Simon Cockerell.
- Man tager ikke dertil for at ligge ved en swimmingpool.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned