Nordkorea beder om hjælp til at betale gæld til FN
De sanktioner, der straffer nordkoreanske banker, har fået en uventet effekt, siger Nordkoreas FN-mission med FN-ambassadør Ja Song-nam i spidsen. Foto: Reuters/Brendan Mcdermid/arkiv
Reuters/Brendan Mcdermid/arkiv
Sanktioner har givet Nordkorea problemer med at lave en simpel pengeoverførsel til FN, lyder det fra landet.
Nordkorea er ikke i stand til at betale sin andel af FN's budget for 2018, fordi de internationale sanktioner har ramt landets valutabank.
Det skriver den nordkoreanske FN-mission i en meddelelse.
Ifølge Nordkorea skylder landet knap 184.000 dollar (1,1 millioner kroner). Beløbet skal være med til at finansiere FN's udgifter til blandt andet fredsbevarende missioner i det kommende år.
Fredag mødtes den nordkoreanske FN-ambassadør, Ja Song-nam, med FN-chef Jan Beagle for at bede om hjælp til at oprette en særskilt betalingskanal. Den skal gøre det muligt for Nordkorea at foretage en sikker bankoverførsel og betale sin gæld.
FN's og USA's sanktioner forhindrer Nordkorea i at "leve op til dets forpligtelser som FN-medlemsland ved at forhindre selv normale aktiviteter som betaling af FN-bidrag", lyder det i meddelelsen fra den nordkoreanske FN-mission.
- Det viser også, hvor onde og uciviliserede sanktionerne er, lyder det.
Hvis Nordkorea ikke er i stand til at betale sit bidrag til FN, "er det krystalklart", at det vil være USA's skyld, lyder det videre i meddelelsen.
USA indførte sanktioner mod Nordkoreas valutabank tilbage i 2013. FN satte den nordkoreanske institution på sin sorte liste i august sidste år.
Sanktionerne er indført som reaktion på Nordkoreas gentagne missiltest.
Onsdag sagde den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, at USA snart vil fremlægge nye, skrappe sanktioner mod Nordkorea.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned