Nordkorea foreslår weekendmøde i lukket industrizone
Det nordkoreanske regime vil gerne mødes med sine sydkoreanske rivaler i weekenden.
Mødet skal foregå søndag i den fælles industrielle zone Kaesong, der ligger 10 kilometer inde i Nordkorea. Det foreslår styret i Pyongyang ifølge nyhedsbureauet AP.
Derudover lyder det, at nordkoreanerne fredag vil genåbne kommunikationslinjen mellem de to parter. Forbindelsen blev lukket i marts, da spændingerne mellem de to stater på Den Koreanske Halvø var på sit højeste.
Industrizonen Kaesong blev oprettet i 2004 som et symbol på samarbejde på tværs af grænsen. I marts trak Nordkorea alle sine arbejdere hjem fra området og satte alle industrizonens arbejdsopgaver på standby.
Tilbagetrækningen blev anset for en dramatisk optrapning af konflikten mellem Nordkorea og Sydkorea.
Nordkorea har altid været omhyggelig med ikke at lade stridigheder mellem de to lande gå ud over den vigtige frihandelszone, for den skaffer det trængte kommunistiske land hård valuta, som det har svært ved at skaffe sig på anden måde.
Flere end 50.000 nordkoreanere arbejder på fabrikker i Kaesong-komplekset, hvor omkring 120 firmaer fra Sydkorea har etableret sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie