Satellitbilleder har afsløret, at det nordkoreanske styre er i gang med visse forberedelser i byen Punggye-ri i det nordøstlige Nordkorea, hvor landets to tidligere atomprøvesprængninger blev foretaget i 2006 og 2009.
I det skjulte har nordkoreanerne gravet en tunnel, som formodes at skulle bruges i forbindelse med en kommende atomprøvesprængning, siger den sydkoreanske kilde.
Sydkoreas nyhedsbureau Yonhap citerer den unavngivne kilde for at sige, at Nordkorea "i hemmelighed forbereder en atomtest" på det samme sted, hvor de to tidligere prøvesprængninger har fundet sted.
I forvejen har det nordkoreanske styre skabt betydelig nervøsitet i nabolandene, efter ledelsen i Pyongyang har luftet sine planer om at affyre en langtrækkende raket i midten af april.
Det skal ske for at markere, at det er 100 år siden, at landets afdøde leder og grundlægger, Kim Il-sung, blev født.
De to atomprøvesprængninger, Nordkorea tidligere har gennemført, blev begge foretaget en til tre måneder efter, at landet havde affyret en raket, der kan medbringe atomvåben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned