Nordkoreas Kim: Vi skal være klar til at gøre brug af atomstyrke
Kim Jong-un har denne uge besøgt flere militærskoler i Nordkorea. Her understregede han vigtigheden af loyalitet samt ideologisk og taktisk træning af landets unge officerer. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Nordkoreas leder har overværet en prøveaffyring af et missil. Han vil have atomstyrke gjort mere kampklar.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har overværet en prøveaffyring at et langtrækkende krydsermissil.
Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, KCNA, torsdag aften.
Her gav han ordre til, at landet skal gøre atomstyrken mere kampklar og være forberedt på at gøre brug af den.
Formålet med affyringen var ifølge KCNA blandt andet at advare "fjender, der krænker sikkerhedsmiljøet i landet alvorligt og fremmer og optrapper et konfliktmiljø".
- En stærk slagkraft er en garanti for den mest fuldkomne afskrækkelses- og forsvarskapacitet, siger Kim ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau.
Annonce
- Det er de bevæbnede styrkers opgave og pligt vedvarende at forsvare den nationale suverænitet og sikkerhed med et pålideligt atomskjold ved at gøre atomstyrken mere kampklar og være fuldt ud klar til at gøre brug af den, tilføjer han.
Prøveaffyringen skete onsdag og blev foretaget over havet vest for Nordkorea, skriver KCNA.
Nordkoreas leder har overværet en prøveaffyring af et missil. Han vil have atomstyrke gjort mere kampklar. Foto: Ahn Young-Joon/Ritzau Scanpix
Nordkorea har i flere år arbejdet på at udvikle langtrækkende krydsermissiler, der er i stand til at bære atomsprænghoveder.
Denne type af missiler møder som regel mindre modstand fra det internationale samfund end for eksempel ballistiske missiler. Det skyldes ifølge Reuters, at langtrækkende krydsermissiler ikke formelt er forbudt i resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.
Sikkerhedsrådet har forbudt Nordkorea af udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.
Kim Jong-un har denne uge besøgt flere militærskoler i Nordkorea. Her understregede den nordkoreanske leder vigtigheden af loyalitet samt ideologisk og taktisk træning af landets unge officerer.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie