Norge fester løs på genåbningsdag: Det er totalt kaos
I den norske by Trondheim har politiet sjældent set så mange mennesker i kø for at komme på diskotek.
Efter 562 dage med nationale coronarestriktioner vendte Norge lørdag klokken 16.00 tilbage til en normal hverdag stort set uden nogen tiltag.
Det betyder blandt andet, at nordmændene ikke længere rådes til at holde en meters afstand til hinanden - og så betyder det, at der ikke længere er nogen coronarestriktioner på landets diskoter.
Det har mange tilsyneladende valgt at udnytte lørdag aften.
I hvert fald melder både lokalt politi og diskoteker om usædvanligt stort fremmøde i bylivet. Det skriver den norske avis VG.
I byen Trondheim har politiet set flere personer besvime i lange køer til barer og diskoteker, fordi folk står så tæt.
- Der er virkelig store folkemængder i midten af Trondheim lige nu. Uden for diskotekerne hober der sig lange køer op, og folk presser på for at komme ind. Det medfører ganske enkelt, at folk får presset luften ud af sig.
- De folk, vi har ude i byen, har arbejdet i Trondheim i mange, mange år, og de har aldrig set noget lignende, siger Solfrid Lægdheim, der er operationsleder i Trøndelags politidistrikt, til VG.
Også i Oslo er der massiv fest. Det siger blandt andre Sabina Lindh, der er barchef på diskoteket Jæger i den norske hovedstad.
- Det er totalt kaos. Jeg ved slet, hvad jeg skal sige. Der er sygt mange folk.
- Jeg havde ikke regnet med, at det skulle blive så kaotisk. Men det er også sjovt, og vi har savnet folk, siger hun til VG.
En video fra VG viser den enorme menneskemængde, der er mødt op i Oslo, og som har skabt lange køer foran barer og diskoteker.
Norge er - sammen med Danmark - et af de første lande i Europa, der er fuldt genåbnet efter coronakrisen. I Danmark skete det 10. september.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie