Dermed er der lagt op til det største torskefiskeri i mere end 40 år i landet.
Det internationale råd for havforskning i Norge anslår, at der nu findes 3,5 millioner ton torsk i Barentshavet.
Norge og Rusland forvalter bestanden af nordøstatlantiske torsk i fællesskab, og fiskekvoterne fastsættes ved møder i efteråret.
Norske fiskere kan forvente at få 400.000 ton af totalkvoten, hvis rådene fra havforskerne bliver fulgt af fiskerikommissionen.
Der findes 300 kilo torsk i havet for hver indbygger i Norge.
- Det er en enestående torskekvote. Det vil give aktivitet på land. Det giver arbejdspladser, og det giver værdiskabelse, siger den norske fiskeriminister, Lisbeth Berg-Hansen, til NTB.
De seneste år har bestanden af nordøstatlantiske torsk været i stadig vækst. Men det er helt usædvanligt, at forskerne foreslår en så stor forøgelse af kvoten fra et år til et andet.
- Naturen har været på vor side, men det er også på baggrund af en fornuftig forvaltning af bestanden. De yngste fisk har fået lov til at være i fred og bidrager til gydebistanden, siger forsker Bjarte Bogstad ved Havforskningsinstituttet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned