Norge parkerer nye kampfly for milliarder i telte
- En planlægningsfejl af dimensioner. Der er noget fundamentalt galt med den forsvarspolitiske planlægning i Norge, siger forsker Ståle Ulriksen ved Sjøkrigsskolen om, at nye kampfly skal parkeres i telte de første år. Foto: /ritzau/AP/Ned Alley
/ritzau/AP/Ned Alley
Sikre hangarer til nykøbte kampfly i Norge står ikke klar før 2020, og det er en stor fejl, mener forsker.
Norge parkerer nye kampfly for milliarder i telte, da planlagte hangarer ikke står klar før om tre år.
- En planlægningsfejl af dimensioner. Der er noget fundamentalt galt med den forsvarspolitiske planlægning i Norge, siger forsker Ståle Ulriksen ved Sjøkrigsskolen til Adresseavisen.
Det første af de 51 nye kampfly af typen F-35 ankom i september.
Ståle Ulriksen mener, at de forstærkede hangarer burde stå klar ved leveringen af de første kampfly.
- Jeg bliver skræmt. Vi har vidst i mange år, at disse fly skulle komme. Jeg bliver simpelthen rystet, siger forskeren til avisen.
Aage Lyder Longva, som er næstkommanderende i Luftforsvaret, bekræfter, at forsvaret må bruge midlertidige teltløsninger. Først i 2020, når mindst 22 af de nye fly er leveret, vil de specialbyggede hangarer til 2,26 milliarder norske kroner stå klar.
- Mens vi venter på robuste hangarløsninger, vil vi benytte den nye vedligeholdelseshangar til at parkere F-35. Vi vil også benytte tilpassede flyklargøringshaller i forstærket plast, siger Longva.
Forsvaret i Norge er endt i denne situation, da basen i Ørland, hvor flyene skal stå, oprindeligt var planlagt som en fredsbase uden betonhangarer.
Men 16. juni besluttede Stortinget at bevilge penge til at bygge hangarer i beton for at beskytte den gigantiske investering.
Norge investerer 81 milliarder norske kroner i flyene. Leveringsomkostningerne er beregnet til over 270 milliarder norske kroner.
Ørland ligger omkring 60 kilometers flyvetur fra Trondhjem.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned