Her gik nordmændene og troede, at de kunne bryste sig af at have 85.000 kilometer kystlinje.
Nu viser nye målinger, at vor nabo mod nord har hele 18.000 kilometer kystlinje mere, end de hidtil har regnet med.
Det er blandt andet medregning af knap en kvart million småøer, der bidrager til den øgede kystlinje, oplyser norsk TV2.
- Norge er nok ikke vokset, vi har bare mere detaljerede oplysninger om kystlinjen, siger landdirektør Nils Karbø fra Statens Kartverk, der svarer til den danske Kort- og Matrikelstyrelse.
Igennem de seneste to år har Statens Kartverk samlet data fra søkort og kommunekort, studeret luftfotos og sammenlignet dem med de eksisterende kort. På den måde har myndighederne kunnet optegne kystlinjen langt mere detaljeret end hidtil.
- Blandt andet har vi registreret hele 240.000 øer, som tidligere ikke har været med på de officielle kort, og bare dette gør jo kystlinjen adskilligt længere, siger Nils Karbø.
Ifølge de nye opmålinger er Norges kystlinje nu 103.000 kilometer lang.
Til sammenligning er ækvator, som rækker rundt om hele kloden, 40.000 kilometer lang.
Det eneste land, hvis kystlinje er længere end den norske, er Canada, der har 244.000 kilometer kyst.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned