Fire år efter, at Morgenavisen Jyllands-Posten offentliggjorde Muhammed-tegningerne, bliver fem af de danske tegninger trykt i den norske avis Aftenposten fredag.
Chefredaktør Hilde Haugsgjerd siger, at det er "rigtigt" at trykke tegningerne nu.
- Vi har hele tiden forsvaret mediernes ret til at trykke tegningerne. Vi trykte en fax-kopi af dem, da striden begyndte i 2005, siger hun.
Hun mener, at sagen er aktuel igen, efter at tegneren Kurt Westergaard for en uge siden blev angrebet af en somalisk mand med en økse og kniv.
- Vi står over for en retssag i Danmark, knyttet til dette alvorlige angreb mod Jyllands-Postens tegner. Da synes vi, at det er naturlig og rigtig at minde om det kunstneriske og journalistiske udtryk, som sandsynligvis ligger til grund for denne voldelige handling, siger Hilde Haugsgjerd.
Hun mener, at karikaturtegningerne i en liberal norsk medieverden og i et kulturelt tolerant samfund ikke er for barske.
Muhammedtegningerne er placeret på side 16 på udlandssiderne i dagens udgave af Aftenposten. Det er en kopi af fem af de 12 tegninger, som Jyllands-Posten viste.
Fredag morgen var tegningerne ikke lagt ud på Aftenpostens netudgave.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie