Norsk politi fandt ingen bomber eller andre mistænkelige genstande, da de torsdag aften gennemsøgte et tog ved Gardermoen lufthavn uden for Oslo.
Kort efter klokken 18 fik politiet melding om bombetruslen, der betød et stop for al togtrafik til lufthavnen frem til 22-tiden.
- Hele toget er gennemsøgt, men der er ikke fundet noget som helst. Trafikken er nu åbnet igen, siger politiets operationsleder Svein Arild Hallås til nyhedsbureauet NTB.
Der blev slået alarm efter fundet af et stykke papir, hvor der tilsyneladende var en bombetrussel nedskrevet.
Flere medier skriver, at truslen kan have noget at gøre med norsk asylpolitik eller med en konkret asylsag.
VG har talt med flere vidner som siger, at det er tilfældet. Og lokalbladet Romerikes Blad skriver, at asylpolitikken blev nævnt, da meddelelsen blev læst op for nogle af passagererne.
Politiet vil ikke sige noget om detaljerne i truslen men nøjes med at oplyse, at den videre efterforskning i sagen varetages af politiet ved Gardermoen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie