Dødstallet fra massakren på øen Utøya er nedjusteret til 68 personer. Det oplyser politiet i Oslo mandag eftermiddag på en pressekonference.
Samtidig oplyser politiet, at otte mennesker blev dræbt ved bombeattentat i den norske hovedstad umiddelbart før, at gerningsmanden til begge forbrydelser, Anders Behring Breivik, indledte nedskydningen af unge på Utøya.
Tidligere har politiet sagt, at massakren kostede mindst 86 mennesker livet, mens syv blev dræbt af bomben i Oslo.
Politichef Öystein Mäland siger, at oplysningen om det høje antal dræbte kom på et kaotisk tidspunkt fredag, da forbrydelserne blev begået, og hvor redningsmandskaberne var travlt optaget. Han oplyser desuden, at politi og redningsmandskab brugte tid på at hjælpe de overlevende.
Samtidig var det ifølge politichefen nødvendigt at gå ud med et højere antal, da der i medierne cirkulerede oplysninger om, at antallet af dræbte var 10.
Politiet har mandag ikke villet komme med nye oplysninger om, hvor mange der fortsat savnes.
Mäland oplyser på pressekonferencen, at dødstallet stadig kan ændre sig, og der er fortsat en eftersøgning i gang på Utøya og i havet omkring øen. Omkring 50 politifolk arbejder mandag indtil mørkets frembrud fortsat på at finde flere savnede og på at sikre kriminaltekniske spor, oplyser chefen for Kripos, Odd Reidar Humlegård.
Politiets efterforskere arbejder også på at undersøge, om der er medgerningsmænd. Efterforskerne undersøger blandt andet den sigtede Anders Behring Breiviks oplysning om, at han arbejdede alene, men at der findes "to andre celler".
Desuden er det kommet frem, at Breivik stod på en liste hos den norske Politiets Sikkerhedstjeneste over nordmænd, der har købt kemikalier hos en polsk forhandler, oplyser politiet, der dog afviser at give yderligere oplysninger nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie