Nu bliver mulig kur mod ebola testet på mennesker
Det haster med at finde en kur mod den farlige ebolavirus, og i løbet af få uger begynder et af verdens største medicinalselskaber at teste en mulig vaccine mod sygdommen på mennesker.
Nyheden om det fremrykkede studie med vaccinen vil blive offentliggjort af de amerikanske sundhedsmyndigheder torsdag. Det oplyser personer med kendskab til planerne til Reuters.
Den mulige vaccine er udviklet af det britiske firma Glaxosmithkline, som oprindeligt havde planlagt først at teste midlet på mennesker senere på året.
Ebola har hærget flere vestafrikanske lande siden foråret, og det er ikke lykkedes sundhedsmyndighederne at få kontrol over udbruddet, der betegnes som det værste nogensinde med indtil nu over 1400 døde.
Der findes endnu ikke en medicin eller vaccination, som kan helbrede virusinfektionen.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kun under halvdelen - eller 47 procent - af de smittede overlevet under det aktuelle udbrud.
To amerikanske læger, som blev smittet af ebola i Liberia, er dog tilsyneladende sluppet af med sygdommen efter at være behandlet med et eksperimentalt middel kaldet Zmapp.
De forsøg, som Glaxosmithkline indleder i USA, vil omfatte sunde personer. Målet med studiet er at fastslå, om vaccinen er sikker, og om den aktiverer immunsystemet mod ebolavirussen.
En talsmand for medicinalfirmaet bekræfter, at studiet vil blive indledt, men vil ikke sætte en dato på.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned