Mandag skal han stå til ansvar for sine handlinger, når retssagen mod ham begynder.
Her står Peter Mangs tiltalt for i alt tre mord og 12 mordforsøg i årene 2003 til 2010. Alle på nær et af ofrene har indvandrerbaggrund.
Efter mere end et års frit spil i Malmø for den formodede gerningsmand kunne byens borgere i november 2010 ånde lettet op, da det lykkedes politiet at anholde den formodede gerningsmand.
Det skete efter en omfattende efterforskning, hvor politiet kom på sporet af den 40-årige og kunne anholde ham i hans hjem i en landsby uden for Malmø, hvor politiet fandt en række våben og sprængstoffer.
De første uger efter anholdelsen forklarede Peter Mangs sig i detaljer under afhøringer hos politiet. Men det seneste år har han nægtet at tale med politiet og svare på spørgsmål.
Anklagemyndigheden mener alligevel, at den har stærke beviser mod manden. Adskillige vidner, e-mails, sms'er og andet materiale fra elektroniske medier indgår.
- Han har kun indrømmet to tilfælde af hærværk, siger statsadvokat Solveig Wollstad.
Hun mener, at der ligger et sammensat motiv til grund for Peter Mangs handlinger.
- Der findes en form for fremmedfjendtlighed. Men der er også andre motiver blandt andet aggression mod personer, som tidligere er dømt for strafbare forhold, siger Solveig Wollstad.
De to første mord blev ifølge anklagemyndigheden begået allerede i 2003, da to mænd på henholdsvis 23 og 66 år blev dræbt med få ugers mellemrum.
Det tredje drab blev begået i 2009, hvor en 20-årig svensk kvinde blev skudt. Vennen, som har indvandrerbaggrund, blev også ramt. Han overlevede, men blev alvorligt såret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned