Nu opfører vejret i Europa sig tosset igen med varme og ingen sne

Rekordhøje temperaturer er her først i det nye år fejet ind over dele af Europa, og det har udløst nye krav og opfordringer til, at der sættes mere fart på at bekæmpe klimaforandringer.

Men det varmere vejr bringer samtidig en vis lettelse til det gamle kontinent, der på grund af Ruslands krig i Ukraine slås med høje gaspriser.

Varmen mindsker forbruget og presser gasprisen.

I de seneste dage er der mange steder rundt om i Europa sat varmerekorder.

Det gælder blandt andet i Schweiz, Polen og Ungarn. I Ungarns hovedstad, Budapest, blev der den 1. januar målt 18,9 graders varme.

I det sydvestlige Frankrig blev der natten mellem den 30. og 31. december målt lige knap 25 graders varme. Der er aldrig før målt så høj en temperatur i landet på det tidspunkt af året.

Mange af de normalt travle skisportssteder er i denne tid grønne. Der mangler sne, så turisterne holder sig væk, og det lokale erhvervsliv på skisportsstederne lider.

Meteorologerne i Tyskland, hvor der er målt over 20 graders varme, siger, at Tyskland ikke har oplevet så mildt et januarvejr, siden vejrregistreringen begyndte i 1881.

Tjekkisk tv har rapporteret, at naturen også er forvirret. Træer og buske begynder at skyde blade og blomster i private haver.

I Schweiz er der udsendt pollental, fordi planter er begyndt at skyde tidligt.

I Bilbao i Spanien har indbyggerne oplevet sommer i januar. Der er målt 25,1 graders varme i byens lufthavn.

- Det regner altid meget her. Det er koldt, og det er januar. Men nu føles det som sommer, siger den 81-årige Eusebio Folgeira.

Videnskabsmænd har endnu ikke analyseret specifikt, hvordan eller om klimaforandringerne har noget at gøre med det usædvanligt varme vejr.

Men varmen spiller ind i en tendens, der har været der i en længere periode med varmere vejr på grund af menneskets udledning af CO2.

- Vintrene bliver varmere i Europa som et resultat af, at de globale temperaturer stiger, siger Freja Vamborg, klimaforsker ved EU's klimaorganisation Copernicus.

Den nuværende varme følger efter et år, hvor der ifølge videnskabsmænd var flere ekstreme vejrfænomener og katastrofer, der skyldtes klimaforandringer.

Det gælder varmebølger i Europa og Indien og omfattende oversvømmelser i Pakistan.

Robert Vautard, direktør for det franske klimaforsknings-institut Pierre-Simon Laplace Institute, siger, at temperaturerne i den nuværende varme ser ud til at være toppet mellem den 30. december og den 2. januar.

Men varmen har varet i to uger og er ikke slut.

- Det her er faktisk en langvarig begivenhed, siger han.

De usædvanligt milde temperaturer har givet de europæiske regeringer en midlertidig lettelse, når det gælder problemerne med at skaffe gasforsyninger til forbrugere og industri.

Priserne på gas er eksploderet, efter at den russiske forsyning af gas er lukket på grund af krigen i Ukraine.

Varmt vejr kræver mindre gas til opvarmning, men gas er ikke godt for klimaforandringerne.

Energikrisen skubber på processen med at gå over til grøn energi, men på kort sigt er der stadig brug for gas.

Den manglende russiske gas har fået europæerne til at lede efter gas andre steder, blandt andet i Mellemøsten.

Tænketanken Eurointelligence maner i øvrigt til forsigtighed i Europa og advarer om risikoen for at blive lullet i søvn af de i øjeblikket billigere energipriser.

- De kan give regeringer et økonomisk pusterum i den første del af i år. Men at løse Europas energiproblem kræver fælles handling over adskillige år, siger tænketanken.

- Ingen skal tro, at det her er slut endnu.

/ritzau/Reuters

Hold godt fast i cyklen mandag morgen: Stormende afslutning på januar venter