Der er eksploderet en bilbombe uden for udenrigsministeriet i Somalias hovedstad, Mogadishu. Selvmordsattentatet kommer to uger efter, at en anden bilbombe eksploderede foran regeringsbygninger i byen og dræbte mindst 70 personer.
Der er ikke umiddelbart oplysninger om dræbte eller sårede ved tirsdagens attentat.
Øjenvidner oplyser, at eksplosionen fandt sted, da to kenyanske ministre var på besøg i den somaliske hovedstad.
- Det var en bilbombe, der eksploderede. Men jeg ved ikke, hvad målet var, siger et af vidnerne, Ali Abdi Rahman, til nyhedsbureauet AFP.
For to uger siden blev mindst 70 dræbt og 50 såret, da en bilbombe eksploderede uden for nogle regeringsbygninger i Mogadishu.
Kort efter denne eksplosion tog oprørsbevægelsen al-Shaabab skylden for attentatet. Samtidig truede al-Shabaab med nye terrorangreb i Mogadishu.
- Vi lover, at angreb på fjenden vil være hverdagskost. De vil blive flere i antal, og dette antal vil stige dag for dag, sagde talsmanden Ali Mohamud Rage i en tale, der blev udsendt på oprørsbevægelsens egen radiostation, Al-Andalus.
Ingen har endnu taget skylden for bilbomben foran Somalias udenrigsministerium tirsdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie