Ny Labour-leder kalder buh-råb i parlament for teatralsk
Jeremy Corbyn kritiserer hævdvundne ritualer i det britiske parlaments spørgetime i første møde med Cameron.
Den nye britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, langede ud efter hævdvundne ritualer, da han onsdag stod ansigt til ansigt med premierminister David Cameron i den ugentlige spørgetime, der ofte præges af tilråd og buhen nede fra rækkerne.
Corbyn, der blev valgt som partileder i weekenden, lagde ud med at sige, at den ugentlige spørgetime er "for teatralsk" og "ude af trit".
Ifølge Corbyn bør hele spørgetimen ændres, og han mener, at det snarere bør være spørgsmål fra almindelige borgere, som bliver stillet til premierministeren end spørgsmål fra parlamentets medlemmer.
Han sagde, at folk havde sendt ham 40.000 spørgsmål, han kunne stille.
- Mange siger, at de finde spørgetimen for teatralsk, og de ønsker at se forandringer, sagde Corbyn i den fyldte sal, hvor nogle parlamentsmedlemmer var tvunget til at stå på trapperne.
Corbyn er selv et af veteranmedlemmerne fra parlamentet, men han har kun oplevet de hårde ritualer i spørgetimen fra de bageste pladser.
Labour-lederen er ikke kendt for sine oratoriske evner, og mange havde med spænding imødeset hans første konfrontation med Cameron, som allerede har kæmpet med fire Labour-ledere i det årti, hvor han har været De Konservatives leder.
Corbyn blev valgt til ny leder af arbejderpartiet med 59,5 procent af stemmene.
Jeremy Corbyn ønsker blandt andet et opgør med nedskæringspolitikken, at renationalisere jernbanerne og at involvere islamiske grupper som Hamas og Hizbollah i fremtidige fredsforhandlinger i Mellemøsten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned