Ny lov om mobilisering holder ukrainske soldater fast i tjenesten

Det ukrainske parlament har vedtaget en kritiseret lov om mobilisering, der skal løse Ukraines mangel på soldater i krigen mod Rusland.

Allerede inden lovforslaget blev stemt igennem, var der kritik.

Det skyldtes, at et punkt, der ville give soldater mulighed for at smide uniformen efter lang tids tjeneste, blev fjernet.

Ukrainske soldater havde ellers udsigt til at kunne vende hjem efter at have gjort tjeneste i mere end 36 måneder.

Men det håb blev slukket.

- Offensiven fortsætter langs hele frontlinjen. Og i øjeblikket er det ikke muligt at svække styrkerne, har talsperson for Ukraines forsvarsministerium Dmytro Lazutkin sagt ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Men det er klart, at de soldater, der har kæmpet siden 2022, er ved at være trætte og udmattede.

Yevgen, der kæmper som faldskærmssoldat i det østlige Ukraine, siger til AFP, at han ikke har set sin kone i to år. Hun bor i udlandet.

Sidste år havde han orlov i ti dage, som han brugte på behandling.

- De soldater, der har kæmpet i mere end et år, er meget trætte, siger han og fortsætter:

- Familier falder fra hinanden, fordi mand og kone ikke er sammen i seks måneder eller et år.

Den nye lov om mobilisering blev vedtaget i sin helhed. Det har parlamentsmedlemmet Jaroslav Zjeleznjak skrevet på det sociale medie Telegram.

283 stemte for den omstridte lov i Ukraines parlamentet, der har 450 medlemmer.

Loven skal underskrives af den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, før den kan træde i kraft.

Tidligere på måneden underskrev Zelenskyj en lov, der gør det muligt at indkalde reservister ned til 25 år.

En reservist er en hjemsendt soldat, der er i reserven.

Hidtil har aldersgrænsen for mobilisering af reservister været 27 år.

Den sænkede aldersgrænse har til formål at sikre flere soldater ved fronten.

Inden årsskiftet sagde præsident Zelenskyj, at Ukraine har brug for op mod 500.000 ekstra soldater.

I et nyt interview med det tyske medie Bild siger præsidenten, at han tror, at freden i Ukraine har lange udsigter.

- Jeg vil ikke være for optimistisk. Jeg er nødt til at være meget realistisk, siger han.

Han erkender, at Rusland har flere folk og flere våben.

- Men det forenede Vesten har moderne våbensystemer, siger han og uddyber:

- Vores partnere har våben, som vi har brug for nu for at overleve. Ukraine har brug for disse våben. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke får dem.

Zelenskyj henviser særligt til de tyskproducerede Taurus-krydsermissiler, der har en estimeret rækkevidde på 500 kilometer.

Den tyske kansler, Olaf Scholz, har afvist at give missilerne til ukrainerne.

På grund af Taurus-missilets lange rækkevidde vil Scholz ikke overlade kontrollen med våbnet til Ukraine, fordi missilet kan ramme mål dybt inde i Rusland.

Men hvis Tyskland selv skal beholde kontrollen, vil det kræve, at tyske soldater bliver involveret i at betjene og styre missilet.

- Det er en grænse, jeg som kansler ikke ønsker at overskride, sagde Scholz i marts under en spørgetime i Forbundsdagen ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Præsident Volodymyr Zelenskyj håber desuden, at Ukraine snart modtager en stor hjælpepakke fra USA på omkring 415 milliarder kroner.

- Vi har en plan for en modoffensiv. Men den kræver våben - også fra USA, siger han til Bild.

Senatet i USA's Kongres har godkendt hjælpepakken efter anmodning fra den amerikanske præsident, Joe Biden.

Men i Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har et snævert flertal, har formand Mike Johnson indtil videre afvist at sende hjælpepakken til afstemning.

/ritzau/