Nedturen på de europæiske børser fortsætter tirsdag formiddag.
Værst ser det ud i Frankrig, hvor kurserne er faldet et pænt stykke over to procent. Det er igen de franske storbanker, der får smæk.
Det startede ellers lovende fra morgenstunden i Paris med en stigning på CAC-indekset på næsten 2 procent.
I Frankfurt og London er markedet faldet cirka 1 procent. Det danske C20-indeks dykker knap halvanden procent.
Det er fortsat den græske gældskrise og usikkerheden, der omgiver de gældsplagede lande i Sydeuropa og Irland, som trækker ned.
En del af nervøsiteten på markederne skyldes, at Kina har afvist at opkøbe italienske statsobligationer, siger børshandlere til nyhedsbureauet AFP.
Børsanalytikere havde ellers set frem til moderate stigninger, efter børsen i New York mandag aften med en slutspurt endte med en pæn stigning. Dow-indekset sluttede således med et plus på godt 0,6 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie