Obama: Frankrig og USA står skulder ved skulder
Den amerikanske præsident fordømmer terrorangrebet i Paris og roser det franske folk.
I en kraftig fordømmelse af angrebene på satiremagasinet Charlie Hebdo roser den amerikanske præsident, Barack Obama, Frankrig og Paris i kampen mod terrorisme.
- Igen og igen har det franske folk kæmpet for de universelle værdier, som vores folk har forsvaret i generationer, siger den amerikanske præsident i en skriftlig udtalelse.
- Jeg fordømmer på det kraftigste de forfærdelige skyderier på magasinet Charlie Hebdos kontorer i Paris, som angiveligt har dræbt 12 mennesker. Vores tanker og bønner er med ofrene for dette terrorangreb og med det franske folk i denne svære tid.
Barack Obama oplyser også, at han har givet ordre til at give de franske myndigheder al den hjælp, de ønsker i jagten på terroristerne.
Inden da roer han den franske befolkning for dets vilje i kampen for liberale værdier.
- Frankrig og den storslåede by Paris, hvor det vanvittige angreb fandt sted, er et tidløst eksempel på, at vilje vil leve længere end de hadefulde visioner fra disse mordere.
Den amerikanske præsident bruger anledningen til at minde om den historiske forbindelse mellem USA og Frankrig, der går helt tilbage til uafhængighedskrigen.
- Frankrig er USA's ældste allierede og har stået skulder ved skulder med USA i kampen imod terrorisme, der truer vores fælles sikkerhed og verden.
Angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo har kostet mindst 12 mennesker livet. Gerningsmændene er stadig på fri fod.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie