USA's præsident, Barack Obama, er sammen med demokratiske og republikanske forhandlere blevet enig om en ny budgetaftale for USA i indeværende år.
Politikernes aftale, der blev indgået godt en time før den eksisterende budgetaftale udløber, betyder, at en lang række offentlige instanser nu er sikret finanser resten af budgetåret 2011.
- Begge partier har måtte tage svære beslutninger, siger Obama i en kort tale til nationen.
Han siger, at aftalen indeholder de største besparelser, som USA har gennemført i mange år. Han kalder besparelserne for "smertefulde" og takker partierne for aftalen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
John Boehner, den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, siger ifølge avisen New York Times, at han er glad for, at "der er indgået en aftale, der faktisk mindsker udgifterne og holder regeringen i gang".
En unavngiven demokratisk kilde siger til New York Times, at chefforhandlerne fra de to partier er blevet enige om besparelser for cirka 200 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned