Kina anerkendes normalt som Nordkoreas eneste nære allierede, men nu kritiserer den kinesiske præsident, Hu Jintao, første gang nordkoreanerne for landets bestræbelser på at berige uran for at skabe nyt stof til en atombombe.
I en fælles udtalelse understreger USA's præsident, Barack Obama, og Hu nødvendigheden af at atomafvæbne Den Koreanske Halvø, hvilket skal ske gennem aftaler i de såkaldte sekspartsforhandlinger, som er fokuseret på Nordkoreas atomvåben.
- I denne sammenhæng udtrykte USA og Kina bekymring angående Nordkoreas påståede uranberigelsesprogram, står der i udtalelsen.
- Dette er bemærkelsesværdigt, da det er første gang, at Kina offentligt udtrykker denne bekymring, siger en amerikansk diplomat på betingelse af anonymitet.
Sekspartsforhandlinger har indtil videre kun handlet om Nordkoreas reaktorbaserede plutoniumsprogram, hvor landet producerede brændsel til to underjordiske atomprøvesprængninger i 2006 og 2009.
I november viste nordkoreanerne imidlertid en amerikansk atomekspert landets uranberigelsesfacilitet i Yongbyon, der har mere end 1000 atomcentrifuger, som er operationelle.
Uranberigelse kan give Nordkorea en ekstra kilde til at fremstille spaltbart materiale til atomvåben.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned