Barack Obama har meldt sig officielt på banen som kandidat ved det amerikanske præsidentvalg i 2012, hvor han vil forsøge at blive genvalgt til endnu en embedsperiode i Det Hvide Hus.
19 måneder før amerikanerne skal til stemmeurnerne igen, lancerede præsidentens valgkampagne mandag sin første video, hvor demokratiske græsrødder fra hele USA taler med begejstring om Obama og hans kampagne.
Præsidentens demokratiske tilhængere fik også tilsendt mails og sms'er om, at kampagnen nu skydes i gang.
- Vi åbner vores kontorer, pakker kasserne ud og indleder samtalerne med tilhængere som jer for at bane vejen til sejr, hedder det i videoen på hjemmesiden www.barackobama.com.
Dermed melder den 49-årige Obama sig nu klar til at samle penge ind til sin valgkamp, endnu inden nogen af hans republikanske rivaler officielt har meldt sig som kandidater.
Blandt de mulige republikanske kandidater nævnes Alaskas tidligere guvernør, Tea Party-bevægelsens dronning, Sarah Palin, der i 2008 som republikansk vicepræsidentkandidat sammen med John McCain tabte til Obama og hans slogan, "Yes, We Can".
Også den tidligere guvernør i Massachusetts Mitt Romney, der dengang tabte det republikanske primærvalg til McCain, samt Republikanernes forhenværende leder i Repræsentanternes Hus Newt Gingrich ventes at ville udfordre Obama ved valget i efteråret 2012.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned