USA's præsident, Barack Obama, forsøger at trække et vigtigt politisk stik hjem, inden den amerikanske kongres går på juleferie. Det er den ny Start-nedrustningstraktat, der skal nedbringe antallet af atomvåben i USA og Rusland, som står på spil.
Republikanerne i Senatet har stillet forslag om tre tilføjelser i lovteksten, men deres forsøg på at ændre udspillet er blevet nedstemt. Demokraterne opfatter det som politisk drilleri, at republikanere blokerer for forslaget.
Obama, vicepræsident Joe Biden og udenrigsminister Hillary Clinton har brugt mandagen til at overtale modvillige republikanere over telefonen.
Hvis Demokraterne ikke vedtager Start-traktaten inden Republikanerne overtager flertallet i Repræsentanternes Hus, kan den blive udsat for ændringer.
USA's højest rangerede office, general Mike Mullen, skrev mandag et åbent brev, der bakkede op om nedrustningstraktaten.
- Denne traktat har fuld støtte hos jeres uniformerede militær, og vi støtter alle vedtagelsen, siger Mullen.
- Det Hvide Hus tror, at Senatet vil ratificere den nye Start-traktat, før kongressen forlader byen, siger Obamas talsmand Robert Gibbs.
60 senatorer skal stemme for traktaten for at afslutte debatten om den, mens totredjedele af de tilstedeværende senatorer efterfølgende skal stemme for nedrustningsaftalen for at den er endeligt ratificeret.
Demokraterne forventer, at traktaten bliver vedtaget torsdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie