Obama vil rejse spørgsmålet om yderligere nedskæringer i landenes atomvåben, når han i maj mødes med Ruslands nye præsident Vladimir Putin. Det siger en embedsmand for Det Hvide Hus.
Obama deltager mandag i et topmøde i Sydkoreas hovedstad Seoul om atomsikkerhed.
Den amerikanske præsident vil på mødet i maj med præsident Putin forsøge at følge op på den nedrustningsaftale, Strategic Arms Reduction Treaty (START), han tidligere har gennemført med den nuværende russiske præsident, Dmitrij Medvedev.
- Efter de betydelige fremskridt, der blev taget med START-aftalen, vil Obama mandag give udtryk for, at USA kan reducere sine lagre af atomvåben yderligere samtidig med, at den strategiske afskrækkelseseffekt bevares, oplyser embedsmanden.
Atomnedrustning vil fortsat være en af de vigtigste prioriteter i forholdet mellem de to lande, siger embedsmanden. Obama mødes med Putin i forbindelse med G8-mødet i Maryland i USA i maj.
På mandagens møde i Seoul deltager blandt andre også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), fordi Danmark har formandskabet for EU i dette halvår.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned