Det franske luftfartsselskab Air France er nu officielt ved at blive efterforsket i forbindelse med flystyrtet i juni 2009, hvor et af dets Airbus passagerfly styrtede ned mellem Rio de Janeiro og Paris.
Flykatastrofen, der kostede 228 mennesker livet, var en af de værste og mest mystiske nogensinde.
En fransk dommer, Sylvie Zimmerman, har truffet beslutningen, efter at hun tidligere havde afgjort, at også Airbus skal efterforskes i forbindelse med flystyrtet.
Flystyrtet er delvist blevet forklaret med dårligt fungerende hastighedssensorer hos Airbus, som ikke reagerede hurtigt nok med at få dem udskiftet, da selskabet fik at vide, at der var problemer med dem.
Både Air France og Airbus har gjort indsigelser mod en officiel efterforskning.
Der var over 30 nationaliteter om bord på flight 447 fra Rio til Paris, da det styrtede midt ude over Atlanterhavet. Der var flest franskmænd, brasilianere og tyskere. Også en dansk kvinde mistede livet.
En eftersøgning efter flyvraget er ved at blive genoptaget med en tysk miniubåd. Indtil nu er kun 50 omkomne fundet og tre procent af flyvraget.
Der er ikke rejst anklager i sagen, da som har været suspenderet indtil flyets sorte boks bjærges.
/ritzau/AFP
.
/ritzau/Re
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned