Det er ikke kun herhjemme, at sneen har skabt problemer i løbet af torsdagen. Hos vores naboer i Sverige har dagen været præget af et snekaos, som topper de danske kvaler.
Svenskerne har fået mellem 20 og 30 centimeter sne det seneste døgn. Kombineret med en kraftig blæst har det skabt omfattende trafikproblemer, strømsvigt og aflyste fly.
I Nordsverige ved byen Luleå kom et barn til skade, da en skolebus kolliderede med en bil. Længere sydpå var vejene også spejlglatte, og politiet i Halland rådede folk til at holde sig fra at køre bil.
Helt mod syd i Skåne kunne politiet melde om 35 trafikulykker, og på E6 motorvejen herskede der kaos, da vogntog blokkede vejen flere steder.
I et sydlige Sverige døjede tusinder af boliger desuden med strømsvigt, og med sne til livet samt kraftig blæst var det vanskeligt at udbedre skaderne.
Svenske flypassagerer over hele landet har torsdag været vidner til forsinkelser og aflyste fly.
- Sneen falder akkurat på en måde, som den ikke skal. Den kommer fra siden, og den er våd. Så den samler sig i snedriver, og det tager længere tid at fjerne sneen, siger Anders Bredfell fra Swedavia, der har ansvaret for 13 svenske flypladser.
I Danmark har torsdagsvejret særlig skabt problemer på Bornholm. Til aften har politiet frarådet al udkørsel på øen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned