To kraftige eksplosioner og lyden af skud skabte tirsdag panik blandt de forsamlede på Place Saint-Lambert i det centrale Liege i Belgien.
- Jeg tog en lille pige i armene, som skreg på sin mor, og tog hende med til den første politimand, jeg så, fortæller 24-årige Samuel til den belgiske avis Le Soir.
- Der var to personer, og den ene skød med en stor pistol, tilføjer han.
Andre øjenvidner siger, at de hørte to kraftige eksplosioner, som formentlig stammer fra chokgranater.
Efter angrebet løb de to gerningsmænd mod en bustunnel, siger flere personer.
- Et af læskurene var fuldstændig ødelagt, og der lå mindst seks personer på jorden, fortæller Samuel til Le Soir.
Andre øjenvidner siger til avisen, at de så en mand i militæruniform, der kastede granater mod et galleri på Place Saint-Lambert.
Borgmesteren i Liege, Willy Demeyer, siger til avisen De Standaard, at der var tale om én mand, der begyndte at skyde vildt op i luften, og at han også kastede granater mod busstoppestedet.
Ifølge avisens oplysninger har angrebet såret 52 mennesker, heraf syv alvorligt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned