Omkring 20 skoleelever er blevet stukket ned i USA
En elev på en amerikansk high school i delstaten Pennsylvania gik onsdag amok med en kniv og sårede adskillige af sine skolekammerater og en voksen. Det oplyser de lokale myndigheder.
Politiet oplyser, at en 16-årig elev på skolen - mistænkt for angrebet - er anholdt, men politiet er fortsat på bar bund i forhold til motivet.
Flere medier rapporterer, at cirka 20 personer blev såret under den 30 minutter lange bersærkergang.
Fire af de sårede blev fløjet med helikopter til et hospital nær skolen, Franklin Regional High School, der ligger i Murrysville øst for storbyen Pittsburgh.
Flere af ofrene er livsfarligt kvæstet, siger læge Chris Kaufmann fra Forbes Regional Hospital til CNN.
- Der er tale om betydelige skader, siger han og tilføjer:
- To af patienterne er ført direkte ind på operationsstuerne.
Hvad der drev ham til at gå amok, er fortsat uvist, fortæller en talsmand, Dan Stevens, fra det lokale beredskab, der sendte adskillige ambulancer til skolen.
Dramaet begyndte ved 7.15-tiden onsdag morgen lokal tid, da eleverne så småt havde indfundet sig på skolen.
Ofrene, hvoraf de fleste er mellem 14 og 17 år, blev angrebet i klasseværelser og på gangarealer. Her skar og stak gerningsmanden dem i blandt maven og ryggen.
En halv time senere blev den mistænkte pågrebet af tililende politibetjente.
Efter knivstikkeriet blev alle skolens afdelinger lukket og elevernes forældre opfordret til at hente deres børn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie