Oppositionsleder opfordrer vælgere til at blive ved valgsteder
Oppositionsleder Maria Corina Machado taler til medierne under det venezuelanske præsidentvalg. Machado ville gerne selv have stillet op, men blev tidligere på året udelukket fra at bestride offentlige embeder. Foto: Federico Parra/Ritzau Scanpix
Venezuelas oppositionsleder opfordrer vælgere til at være på vagt over for snyd i valgets sidste timer.
De venezuelanske vælgere bør være på vagt over for svindel i landets præsidentvalgs sidste timer.
Sådan lyder det fra lederen af landets opposition, Maria Corina Machado, som opfordrer de venezuelanske vælgere til at blive ved valgstederne, efter at de har stemt, for at sikre, at stemmerne bliver talt rigtigt op.
Valgstederne i Venezuela åbnede søndag klokken 12 dansk tid. Et resultat forventes i de tidligere morgentimer dansk tid.
Maria Corina Machado står i spidsen for den venezuelanske opposition, og vandt sidste år en storsejr i sit partis primærvalg, hvor der skulle vælges en kandidat til præsidentvalget.
I marts fik hun imidlertid at vide, at hun var blevet udelukket fra at stille op til valget af den venezuelanske valgkommission.
Partiet pegede derefter på Corina Yoris, men også hun fik at vide, at hun ikke kunne få lov til at stille op.
I sidste ende faldt valget på Edmundo Gonzalez Urrutia som oppositionens kandidat.
Urrutia er et mindre kendt navn i venezuelansk politik, men har tidligere bestredet poster som ambassadør for Venezuela i Argentina og Algeriet.
Der er udbredt frygt for, at landets nuværende præsident, Nicolas Maduro, tiltvinger sig valgsejren med svindel. Dagen inden valget blev internationale valgobservatører pludseligt nægtet adgang til landet.
Maduro har desuden varslet et "blodbad", hvis han ikke vinder valget.
Han beskyldes for at kyle sine kritikere i fængsel, chikanere sine politiske modstandere og gyde sit regime med tiltagende totalitarisme.
Ser man på selvstændige meningsmålinger op til valget, halter Maduro med længder efter Edmundo Gonzalez Urrutia. Ifølge Maduros regering er der dog ingen tvivl om, at den siddende præsident vinder valget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie