Militærchefen for Libyens oprørsstyrker, general Abdel Fattah Younes, blev dræbt af sine egne oprørere, da han i Benghazi skulle rapportere om situationen på fronten. Det oplyser oprørernes olieminister, Ali Tarhouni.
Ifølge Tarhouni er en militsleder, der hentede general Younes tilbage fra frontlinjen ved byen Brega, blevet anholdt. Denne har angiveligt erkendt, at det var hans mænd, der gennemførte drabet.
Militsfolkene, der affyrede de dræbende skud, er endnu ikke blevet pågrebet, siger Tarhouni.
Drabet skete torsdag, da Younes var i Benghazi for at orientere en juridisk komité i byen om, hvordan det går med oprørernes militærkampagne mod Libyens leder, Muammar Gaddafi.
I oprørsbevægelsen var der skarpt delte meninger om Younes.
Han blev tidligere betragtet som en af Gaddafis nærmeste allierede. Han havde rang af general i den libyske hær og beklædte posten som landets indenrigsminister, indtil han trådte tilbage fra denne stilling i februar i år.
I forbindelse med sin tilbagetræden opfordrede han medlemmer af den libyske hær til at gå over til oprørerne og "støtte befolkningens legitime krav" om demokrati og frihed. Men mange oprørere havde ikke tillid til ham.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned