Optimistisk professor: Metangas er hidsig men kortvarig
Husdyrgødning er en væsentlig kilde til udledning af metangas. Arkivfoto. Foto: Free/Hjschneider
Free/Hjschneider
Selv om mængden af metangas i atmosfæren stiger, kan man hurtigt gøre noget ved det, understreger professor.
En ny klimarapport slår fast, at mængden af metangas i atmosfæren er steget kraftigt de seneste år, hvilket gør kampen mod global opvarmning sværere.
Men der findes en hurtig løsning på problemet, fortæller Dorthe Dahl-Jensen, der er professor og leder af Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet i København.
- Metangas har en meget kort levetid i atmosfæren, så den kan vi gribe fat i og gøre noget ved og se en effekt på den kortere bane, siger hun.
- Hvis man kan få rettet op på metanindholdet, kan man lave en hurtig ændring af den opvarmning, vi har.
Rapporten Environmental Research Letters Journal er udarbejdet af 81 klimaforskere.
Den konkluderer, at mængden af metangas steg en smule i perioden fra 2000 til 2006. Herefter steg koncentrationen af drivhusgas ti gange hurtigere i de efterfølgende ti år, og særligt 2014 og 2015 var slemme for klimaet.
Alligevel er udledning af metangas ikke lige så kritisk som udledning af kuldioxid, der i mange år har været den helt store klimafjende, på langt sigt.
- Metangas er i sig selv mere hidsig end kuldioxid. Men med kuldioxid må vi leve med vores konsekvenser i lang tid, for det er i atmosfæren i 100 år. Det slipper vi ikke lige af med igen.
- Den hurtige måde er at gøre noget ved metan, lyder det fra Dorthe Dahl-Jensen.
En stor del af metangas-udledningen stammer fra landbruget. Derfor er det også her, man bør sætte ind, hvis der skal ændres på udviklingen, forklarer professoren.
- Man er nødt til at tage fat i dyrkningsmetoderne og se, om man kan gøre det på en måde, som ikke giver så stort et udslip af metan, siger hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned