Organist bag Kongsberg-mindekoncert blev jaget af drabsmand
Søndag formiddag var der mindegudstjeneste i Kongsberg kirke (billedet), hvor blandt andre Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltog, og klokken 18 blev der så holdt mindekoncert i kirken. Foto: Ntb/ReutersNtb/Reuters
Den bevæbnede gerningsmand kastede kniv efter organist i Kongsberg kirke, der onsdag forsøgte at hjælpe offer.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Organist Matthias Anger, der søndag havde arrangeret en mindekoncert for ofrene i den norske by Kongsberg, var selv tæt på at blive offer for den gerningsmand, som onsdag aften dræbte fem mennesker i byen.
Matthias Anger blev vidne til et af de fem drab.
Han og hans samlever hørte skrig i gaden udenfor.
- Vi forstod med det samme, at der var sket noget livstruende. Derfor løb vi ud af lejligheden for at hjælpe til, fortæller han til netavisen VG.
Ude på gaden blev de vidner til, at en person blev angrebet.
Annonce
Matthias Anger og hans samlever ville hjælpe, men nåede ikke hen til offeret.
- Lige før jeg kom frem til personen, blev jeg mødt af en meget aggressiv gerningsmand, som ikke tøvede med at komme efter mig. Han løb efter mig og kastede en kniv mod mig, et meget langt stikvåben - en machetelignende genstand, fortæller Matthias Anger til VG.
- Det var en forfærdelig oplevelse at blive vidne til et drab. Det er vanskeligt at begribe, fortæller han til en anden avis, Drammens Tidende.
Søndag aften var Matthias Anger arrangør, da der blev holdt mindekoncert for de fem dræbte.
Egentlig skulle der have været efterårskoncert i kirken, men organisten tog initiativ til, at det i stedet blev en mindekoncert for de dræbte og sårede ved onsdagens angreb.
Tidligere søndag var der mindegudstjeneste i kirken. Her deltog blandt andre Norges kronprinspar, Haakon og Mette-Marit, samt den norske justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl.
Indbyggere i Kongsberg lægger blomster og tænder lys på Stortorvet i Kongsberg torsdag, dagen efter det angreb, hvor fem mennesker blev dræbt. Foto: Terje Bendiksby/Ritzau ScanpixTerje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie