Kemikoncernen Orica vil respektere en anmodning fra miljøminister Karen Ellemann (V) om i hvert fald indtil videre at indstille planerne om at sende gift fra Australien til Danmark.
- Vi er skuffet over hendes beslutning, men vi vil selvfølgelig efterleve hendes ønske om en udskydelse, siger John Fetter, talsmand for Orica.
Han understreger, at han kun flygtigt har set anmodningen fra Danmarks regering om at indstille planerne om at sende 6100 ton farlig miljøgift til Danmark.
Miljøminister Ellemann meddelte torsdag, at hun ville anmode Orica om at stille gifttransporterne i bero af hensyn til den "politiske situation" i Danmark. Her har planerne om at sende giften til Kommunekemi i Nyborg skabt en del utryghed.
Ellemann sagde samtidig, at hun vil tage en samtale med sin australske kollega, Tony Burke, for at finde en løsning på, hvad Australien skal gøre med de mange ton HCB-gift.
- Vi vil håbe, der kommer en positiv udgang af hendes samtaler med den australske miljømininister, siger John Fetter til Ritzau.
Det første af to fragtskibe, der skulle have sejlet giften til Danmark var ventet i havn i Sydney lørdag.
Oricas talsmand siger, at det endnu er for tidligt at sige, hvorvidt skibet, Beluga Fascination, omdirigeres.
Han siger også, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt Orica vil kræve erstatning af Danmark, hvis gifttransporterne bliver endegyldigt aflyst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned