Orkanen Igor udvikler sig hurtigt og blev søndag betegnet som en alvorlig og farlig kategori 4 storm, mens den hvirvler vestpå bare en dag efter at være opstået over den østlige del af Atlanterhavet.
USA's Nationale Orkancenter (NHC) siger, at Igor nu indeholder vindstød på 215 kilometer i timen, hvilket giver den kategori 4-status på den fem trins Saffir-Simpson-skala til måling af orkanstyrke.
- Det ventes, at Igor vil tage yderligere til i styrke i løbet af de kommende 48 timer, oplyser NHC.
Igors centrum befandt sig klokken 20.30 dansk tid godt 2500 kilometer øst for Santo Domingo i Den Dominikanske Republik, og orkanen var på vej mod vest med 22 kilometer i timen.
Meteorologer siger, at orkanen kan dreje mod vest-nordvest på tirsdag og ramme det nordlige af Caribien og muligvis Bermuda.
I den forgangne uge ramte den kraftige tropiske storm Hermine den nordøstlig del af Mexico og videre ind i USA. I stormens kølvand fulgte springfloder på begge sider af grænsen.
Hermine fulgte i fodsporet på orkanen Earl, som opnåede kategori 4-status, da den var på sit højeste og piskede kraftige vinde langs østkysten af USA og Canada.
Alle orkaner med vindstød på over 177 kilometer i timen betragtes som alvorlige og i stand til at afstedkomme omfattende ødelæggelser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned